2011 in review
The WordPress.com stats helper monkeys prepared a 2011 annual report for this blog.
Here’s an excerpt:
A New York City subway train holds 1,200 people. This blog was viewed about 3,900 times in 2011. If it were a NYC subway train, it would take about 3 trips to carry that many people.
Change-people should apply for operational jobs more often
Change-people should apply for operational oriented jobs to gain more influence on the company essential work processes and thereby optimize product value.

I experience a strong tendency where change-people is often found in change dominated departments or companies where they can be with mind-fellows and talk change-language. Thereby they often reduce their role to merely supporting the operational people making core decisions; this of course if the operational people decide to listen. The problem can be that change language is conceived as complex and different to operational language: If the used language is to different, change-people are often sidetracked to core decision making processes. In short this means that the time (and money) used to develop a contribution is never used to add value to the core decision. On the contrary the change department stands out as an immediate non-asset that could be part of downsizing the company structure in the near future.
Change-people. Who are they?
Change-people are creative, innovative, coaching, learning, leadership and management consultants that produce loads of books and articles written in change language to change-people and for change-people. They tend to have a hard time working with the same issues for a longer period and focus on jobs with big variation.
Change-people are very seldom invited to participate in the core decisions that moves the company production. They often work in the periphery of the company decision making processes as supporters to the operational people that make the core decisions. Thereby they add experience to the existing picture that change-people very seldom contribute to the company results.
Change-people can optimize core decisions!
What I have found is that change-people often can optimize core decisions (surprisingly huh?) The catch is that change-people must give up:
- Job variation.
- Change-language (to some extend).
Further, change-people shall learn to talk operational language and find out how to present change oriented suggestions and change oriented processes in a way so operational people do not get suspicious.

When the change-person finally is part of the team that makes core decisions he or she can slowly introduce change-language, ideas and procedures.
The situation where one or more change-persons are an accepted part of the daily core decisions will lead to better decisions in the company and probably result in increased growth.
Firms need to develop constantly to increase profit. Change-people can optimize core decisions that lead to better results; but it is up to change-people to insert themselves in the operational world and contribute to the core decisions. Operational people have no idea what the are missing…
Soldiers, complexity, daily life and world challenges…
A short reflection on daily life of the combat soldier and you, anxiety, insecurity, our perception of reality and what it does for us…
Combat soldier have it more easy…
I just watched Hurt Locker by Kathryn Bigelow and I wandered about the mindset that comes with being a combat soldier. Deployed to war where the daily focus is narrowed down to basic stuff that is all about life and death. It is that simple; and it makes perfectly sense! As a human being the combat soldier is disconnected from the normal sort of complex life; a life where you constantly need to make dozens of decisions. A life where you constantly need to shift focus. A life where you sort of feel the need to ‘take on’ the massive loads of data that pours over you ‘24-7-365’ because they might be important for you and your decision making processes…?
It certainly can be and probably is a complex context the combat soldier needs to navigate in and the life and death context surely adds pressure to the experienced complexity. This is also why combat soldiers need and uses standard procedures. Standard operational procedures (SOP) remove some of the complexity of the situation and supports a better focus.
I experience that the reality of the combat soldier is much less complex than if he had stayed at home and dealt with ‘standard daily life’. On the other hand the situation in hostile territory means that the soldier needs to focus on the behavior and decision making that keeps him alive: complex is bad and simple is good. Dealing with life and death brings along the ultimate sense making. Why you are here and what you need to do is clear as crystal.
Production of anxiety and insecurity
This brings me to my main point; daily life bombards every one of us with massive loads of data that we feel an urge to address because the data may be useful in some way! This leads to frequently shift of attention and thereby a lack of focus. The continuing movement of attention and the thought that you might slip some very important data lower your stamina, stress and tolerance bar. This supports the production of anxiety and insecurity in our minds.
The almost permanent feeling of anxiety and insecurity supports a general insecurity about the world; though there may have been lots of situations with random violence, terrorism, earthquakes, tsunamis, local and regional wars, floods and drought happening around the world for centuries – we look at our present situation as if the entire earth had never been more unsafe.
Only 20 years ago during the Cold War you can say that the experience of reality was based on more firm and absolute positions. Today very few, if any positions, can be said to be absolute. All is change; leaving no place to rest your mind.
We are all subjects to the functionalities of a hyper complex reality
This state of mind leaves us to deal with world problems in an extreme emotional mindset that turns the scale of actual importance up side down. What seems at first the most important problems to deal with may not be it; but you may not even register this dilemma because you are not present with your mind. Unable to focus you shift constantly from subject to subject. Unable to focus and make an effort to grab the overall view of the situation you move on leaving only the emotional picture of the situation in your mind.
None of us can grasp reality alone. We are all subjects to the complex functionalities of the hypercomplex reality described above; but we still need to make better decisions and take on the many challenges of today and in the future. The big question is how do we do it?
We do it together. (what if “together” is the only absolute position left and can collaborative work be labeled a “mega trend”?)
The social technology Collaborative Man® provides a possible solutions on how to navigate in a complex world – together.
Collaborative Man® also comprises the new and successful praxis oriented learning model: Listen – Think – Talk: A modern learning model that supports a fast and updated mental approach to all learning processes without long courses and degrees.
Read on!
The future is like driving faster and faster on a narrowing street …
“You need to slow down to be able to steer more precise but you can’t! Instead the speed just keeps increasing. You need to steer better but you cannot do it alone. You can only steer and navigate your car at the narrow street together with others.”
This picture of today and the future point to the fact that people meets
- More and more data, at a
- Faster and faster speed.
The third fact is that the data we meet gets obsolete faster and faster too.
In a situation where you need to make the best possible decision or construct new, the big question is how you do it under the described circumstances.
How do you do it?
The answer is that you don’t. You need others to be able to navigate better. You need to be social to perform greater.
Collaborative Man® is a social technology that supports social decision-making processes and processes where you need to construct new.
“Working together” as a Megatrend?
Can “working together and coordinating” be labeled a Megatrend?
Megatrend is defined as “…great forces in societal development that will affect all areas – state, market and civil society – for many years to come” according to Copenhagen Institute for Future Studies. Common megatrends are among others broadband width and mega cities.
Working together and coordinating are two coherent human activities that cooperatives focus on in their effort to meet the many challenges of today. Look around – in magazines, in commercials, in corporate strategies and government programs – working together and coordinating are seen as important behavior and elements.
I experience that the words cooperation and coordination are used more often than five or ten years ago. And one explanation maybe a growing understanding, that the many challenges only can be solved – if we work together.
Collaborative Man® offers an approach to future navigating – individual, corporate, societal and global.
Your attitude towards difference will determine your ability to change
Our mind works in many ways and directions. Some aligned and aimed in the same direction others as opposite forces battling each other. As an example of opposing forces I will comment on ‘curiosity’ in opposition to our ‘need of security’.
Curiosity and need of security
I translate curiosity as our constantly search for answers to everything we meet. Curiosity is a force that may claim responsibility as a big contributor to human development and growth. But what about recognition as the major dynamo go human development, you might ask? And I thought about that too: What came first, the egg or the hen?
I certainly have no clear answer, other than I see the two forces as present in the melting pot I mentioned above. Maybe race for recognition and curiosity should be seen as drivers that in some cases supplement and nurture each other? As much as recognition can be seen as standing firm and fighting for your values, achieving recognition is also about daring and promoting your person. And what better reason than doing something completely new and showing that your person holds the power to step into new territory – physically and thinking like?
As I see it curiosity is a needed approach when your find yourselves in a stressed situation but even more when you are at peace and your basic needs are filled and you have the time to direct your attention to interesting areas, asking the whose, whats, where’s, when’s and hows. In a square perspective I see curiosity as a driver in 1) stressful situations with a focus on solving problems and in 2) balanced situation with a focus on development.
The movie Apollo 13 as a picture of collaborative effort
As a picture of the first see the movie Apollo 13 comprising actors like Tom Hanks. Watch the scene where the ground staff is working in an extreme stressed time schedule to fix the carbondioxid problem in the shuttle heading back to earth. This scene is also a great example to completely unselfish behavior and open mind attitude as nobody has a clue on how to solve the problem. A collaborative effort.

As a picture of a balanced situation with a focus on development see for you a nonprofit and non corporate financed research and development project whit a group of academics working together having absolutely no idea what they will discover.
Your attitude towards difference will decide your ability to change!
This postulate could be the center of the battle between the need of security and our build in curiosity. In general we link up with other people who look like us. It gives a certain security and peace at mind. We do not have to be in opposition constantly, working hard to make our “right” positions come true. We have a saying that “equal children plays better together”. But in a development perspective equal persons only produce old knowledge. Their minds are aligned and it is difficult to think out of the box.
We are forced to think out of the box
Today complexity is embedded in all aspects of human life. The need to think new is more clear and pressing than ever before. We need to acknowledge that difference is a necessary ingredient in very work process that seeks solutions to known challenges and to challenges that requires development and out of the box thinking.
That is why your personal competence to work with and handle difference (people, processes and structures) should be one of the most important work competences of today.
And that is why your attitude towards difference will determine your ability to change.
Fluent & Firm
Perspectives on fluent and firm.
FLUENT: CHANGE AND DEVELOPMENT
Nurtured by challenges and curiosity – development, transformation and change can be seen as absolutes in human behavior. The same can be said about firmness.

FIRM: THE EXISTING
Firm is another word for traditional, the existing and being. Influenced by our need for stability, safety and security – humans hold on to the well-known, traditions, rules and law. If everything was fluent we would have to invent everything over and over.
You can say that in order to be fluent there has to be a base of firmness.
FIRM FROM A CORPORATE POINT OF VIEW
From a corporate point of view you can say that firm represents all the frames that seldom changes: E.g. the buildings, the offices, rules for employees, rules for trading national and international, rules for obtaining quality labels for your products and basic administration procedures.

DEFINE WHAT IS FLUENT AND WHAT IS FIRM
To prepare and support employees and managers mindset towards fluent processes – it may be useful to state what is firm (and for how long) and what is fluent. In other words – where should no or very little change be anticipated and where shall change be expected – that is, where are the employees and managers expected to take part in development processes.
REDUCE INSECURITY
Definition of the larger firm parts reduces anxiety and insecurity among the employees in order for them to focus their energy on the smaller fluent work areas.
DEFINE TO BE ABLE TO FOCUS
The fluent work areas will usually be the same as the potential market areas. If a company centers most of its energy here it will be able to expand its market share and proceeds. Maybe the biggest challenge will be to balance the effort and focus between the firm and the fluent areas? The theoretic picture is: Giving less attention to the firm area will leave more of the company in sort of chaos and thereby disturb the focus on development and change in the fluent area. The opposite just leaves the company in the traditional area loosing market shares and proceeds.
COLLABORATIVE MAN® SUPPORTS FLUENT WORK
Collaborative Man® supports the work effort in the fluent sphere. In order to development, change the traditional, expand learning – Collaborative Man® comprises a flexible approach – adaptable to social work processes that take on all kinds of challenges and problems.
Coming up soon: A remark about Collaborative Man® and leadership that supports meaningfulness to the employees.
Hvad skal kreative med moderne læringsprocesser?
Svaret er, at kreative mennesker kan bruge moderne læring til noget, fordi netop forståelse for moderne læringsprocesser bedre sætter dem i stand til at facilitere og understøtte sociale processer, hvor man sammen konstruerer nyt. Læring = forandring = udvikling.
Svaret på spørgsmålet kan rammesættes ved at undersøge, hvad der forstås ved læring og hvad læringsprocessen indeholder. Læringsproces kan i denne sammenhæng også opfattes som forandringsproces.
I en kreativ proces hvor det drejer sig om tænke ud af boksen – er der fra et læringsperspektiv fokus på den læring som sker i individet i gruppen og den læring som sker mellem individerne i gruppen. Om du er medarbejder eller leder i en særligt kreativ virksomhed, så er det min opfattelse, at indsigt i såvel individuelle som sociale “mentale forandringsprocesser” vil gavne processen og understøtte arbejdet med at konstruere nyt.
Herefter har jeg indsat det meste af en tidligere post fra bloggen, som jeg mener kan perspektivere et svar på spørgsmålet. Indlægget er centreret om min egen læringsmodel Lyt – Tænk – Tal. Indlægget tager ikke specielt udgangspunkt i den kreative gruppe, men mere hvordan vores forestilling om traditionel læring dominerer vores måde, at udføre læringsrelaterede aktiviteter. Herefter gennemgås Lyt – Tænk – Tal.
Værdi i virksomheden
Hvad nu hvis værdi i virksomheden og samfundet grundlæggende skabes ved, at involverede medarbejdere sammen forholder sig til den rådige fælles ‘gamle viden’, sat i forhold til præcis den situation (kontekst) som de er til stede i og derudfra konstruerer nyt?
Hvis værdi (her: viden) primært skabes med afsæt i den logik – så er det ikke godt nok at nogle få personer definerer hvad resten skal gøre, hvordan de skal gøre og hvor det skal gøres. Ikke desto mindre er det desvære generelt tilfældet når jeg ser mig rundt på offentlige og private virksomheder, på uddannelsesinstitutioner m.fl.
Ukritisk tilgang til læringsprocesser
Jeg oplever eksempelvis at lederen eller underviseren stadig står ved tavlen og præsenterer sin plan for den kommende periode, for den næste opgave, den nye virksomhedsstrategi, fagets vigtigste indhold etc. En præsentation baseret på tankevirksomhed fra lederen og måske en eller to fra den nærmeste kreds. Selvfølgelig får tilhørerne mulighed for at stille afklarende spørgsmål – men ellers ligger oplægget klar.
Et oplæg som medarbejderne herefter bare skal lære udenad således, at genkaldelse af planen bliver en forudsætning for en “effektiv” proces eller i en eksamenssituation, at eleven scorer en høj karakter.
En tilgang som få er kritiske overfor, da vi alle indeholder masser af oplevelser fra vores skolegang, hvor netop den måde at undervise på står som billedet på hvordan læring og præsentationer skal “se ud”. Den traditionelle tilgang kan ligefrem understøtte en tryghedsfornemmelse i eleven eller medarbejderen: Jeg skal bare møde op, sætte mig godt tilrette i stolen, slå ørerne ud og forsøge at finde ud af hvad lederen/læreren præsenterer – således at jeg kan genkalde/gentage stoffet senere.
I udviklingssammenhænge hvor en gruppe samles for at udtænke en løsning på en given udfordring, ses ofte at en eller to i gruppen griber teten og egenhændigt definerer “gruppens” svar. Også i tilfælde hvor en procesagent er til stede men ikke faciliterer, så flere fra gruppen kunne få plads til at byde ind og påvirke mod en egentlig fælles løsning.
Lederen som “tankpasser”
Overordnet kan man kalde den tradtionelle måde, at undervise på for “indlæring”. Forestillingen er at lederen “hælder” sin plan ned i hovedet på sine medarbejdere. Og den forestilling dominerer generelt vores forestilling når vi skal præsentere noget, undervise, igangsætte forandringer og udvikle. Vi ved måske inderst inde, at det ikke fungerer sådan længere, men vi har heller ikke umiddelbart noget alternativ til hvordan vi skal gribe det an.
Og lærebøgerne indenfor organisationsteori samt ledelse og management beskæftiger sig ikke klart med området pædagogik, herunder moderne læringsprocesser i praksis.
Men inden jeg præsenterer en praktisk tilgang til moderne læringsforståelse, er det vigtigt at svare på spørgsmålet:
Hvorfor er det ikke godt nok at arbejde med, at kun en person langt hen ad vejen definerer hvad der er “rigtigt”?
Virkelighedens kompleksitet og foranderlighed
Det korte svar er, at ingen kan overskue virkelighedens kompleksitet alene. For det første er vi alle massivt forbundet. Og gennem disse forbindelser løber større og større mængder af data. Data som både kræver ekstrem kapacitet for at overskue og vælge fra, men også data som forældes hurtigere og hurtigere.
Med til billedet hører også, at vi alle oplever verden forskelligt. Grunden er, at hver person kan ses som en unik genetisk masse og unik opvækst med særlige oplevelser og erfaringer. Når vi ser på verden med vores unikke “opvækst/genetik briller”, så ser vi også forskellige billeder.
Samlet betyder det, at en leder eller underviser reelt repræsenterer en mangelfuld og unik oplevelse af verden, fordi vedkommende oplever gennem sine særlige “briller”. Den måde at organisere og lede på gav måske mere mening frem til midten af det 20. århundrede hvor verden var knapt så kompleks og “sammen filtret”. Men idag mener jeg, at et afsæt som kun er baseret på en eller to personers oplevelse af verden, langt fra er tilstrækkeligt for at udvikle resultater som udnytter de muligheder som eksempelvis markedet indeholder.
Hvad så?
Hvis forståelse for moderne læring er afsættet for alt hvad vi foretager os i virksomheden – så vil det også få afgørende indflydelse på hvordan vi kommunikerer, hvordan vi leder og hvordan vi igangsætter arbejder – uanset om det drejer sig om udviklingsarbejder, forandringsprocesser eller tilbagevendende opgaver, om det skal gå hurtigt eller vi har god tid, om vi arbejder med forskellige kulturer eller om der er tale om en sammenspist gruppe.
Man kan se forståelse for moderne læring som et særlige sæt briller vi kan tage udenpå vores egne unikke opvækst/genetik briller. D.v.s. at forståelse for moderne læringsprocesser bliver et særligt perspektiv på verden – en særlig bevidsthed om læringsprocesser, hvordan de igangsættes og hvordan de understøttes. En bevidsthed der medfører, at vi som medarbejdere, ledere og chefer vælger at gribe tingene anderledes an – særligt i forhold til hinanden.
Med en særlig viden og forståelse for moderne læring, griber lederen tingene anderledes an når det eksempelvis drejer sig om den måde hun,
- kommunikerer på – både generelt og i specifikke sammenhænge,
- udøver ledelse af mennesker eller management af systemer og strukturer,
- organiserer arbejdet,
- understøtter processer og konstruktionen af processer, og
- fastsætter mål, følger op og vurderer effekten.
Lyt -Tænk – Tal
En helt ny og praksisorienteret forståelse for læring kan være min model: Lyt – Tænk – Tal.
Bagved modellen Lyt – Tænk – Tal er en grundlæggende forståelse af læring som noget der sker i spændet mellem den enkelte, gruppen den enkelte indgår i og den kontekst som den enkelte og gruppen er til stede i i f.m. Læringsprocessen (forandringsprocessen eller udviklingsprocessen).

Det betyder bl.a. at læring altid indeholder alle tre dimensioner. Den enkeltes opvækst/genetik-briller påvirker læringsprocessen, de mange forskellige relationer til gruppemedlemmerne og medlemmernes indbyrdes interaktion påvirker læringsprocessen. Og den situation – den kontekst som hele processen udspiller sig i påvirker læringsprocessen. Læringsprocessen er med andre ord altid unik og kan ikke genskabes. Den er irreversibel.
For at igangsætte, at sker noget “inde i hovedet” på de tilstedværende personer, så tager læringsprocessen som regel udgangspunkt i en oplevelse, eksempelvis at lytte på et oplæg eller læse en tekst (Lyt). Herefter må personen spørge sig selv det grundlæggende spørgsmål, “hvad er særligt interessant?”. Svaret fremkommer ved at personen tænker over spørgsmålet og når frem til nogle svar (Tænk). Personen vender sig mod en kollega og fortæller sin refleksion (Tal). Kollegaen har også tænkt over hvad der er særligt interessant. Så de to personer udveksler tanker, lytter, tænker og taler. De to personer er nu i dialog og udvikler nu både en fælles og en personlig forståelse af det oplevede.
Den beskrevne proces hviler selvfølgelig på nogle grundlæggende opfattelser. Men først nogle kommentarer til den skitserede læringsproces.
“Sker noget i hovedet” er et udtryk for, at der sker noget andet end når personen aktiverer sine mekanismer til gentagelse og imitation af det præsenterede. Udtrykket er her ment som at personen giver sig lov til at tænke med udgangspunkt i sig selv og egen ægte interesse. Derfor lægges der også vægt på, at personen spørger sig selv, “hvad synes jeg selv er særligt interesant i det præsenterede?” Gennem spørgsmålet skabes en klar forbindelse til motivationen på baggrund af nysgerrighed, undren og optagethed. Nysgerrighed er en formidabel motivation og understøtter dynamik og kraft i den efterfølgende læringsproces.
En måde at reducere forskellene til virkeligheden er, at være flere om at “konstruere” læringen. Derfor giver det god mening at tale om sine tanker. Både fordi det helt konkret har vist sig at understøtte den personlige læringsproces, men også fordi den ene persons tanker kan være ny inspiration til den anden, og på den måde “bringes brænde” på den igangsatte læringsproces.
Læreren eller lederen ved jo bedst
Et modargument jeg ofte har hørt er, at det jo er lederen eller læreren som ved hvad der er det vigtigste og derfor kan man ikke overlade opgaven til eleven eller medarbejderen. Mit svar er, at læreren eller lederen på alle måder repræsenterer en begrænset oplevelse af den omgivende kompleksitet. Det er måske godt nok i f.t. En læseplan og medfølgende eksamen og krav om at kunne gentage “det rigtige”. Men i en virksomheds kontekst og hvor et kreativt team arbejder sammen om at konstruere nyt, så vil flere personers opfattelse af det præsenterede tilsammen vil kunne bidrage og udvide forståelsen i flere dimensioner.
Det absolutte og sandheden findes i min verden kun for den enkelte jf. argumentet om den enkeltes unikke genetik og opvækst. Så i mine øjne repræsenterer læreren eller lederen bare en enkelt position. Intet andet. Udfordringen er at erkende, at vi bedre kan forstå sammen. Alene ved vi ikke ret meget.
Samlet kan Lyt – Tænk – Tal beskrives som funktioner som alle bør være til stede i enhver læringsproces for at understøtte mest mulig læring. I en gruppe af mennesker som konstruerer sammen, vil processen køre igen og igen.

Ud over de særlige opfattelser som jeg har præsenteret, er der nogle helt grundlæggende som støtter op om den præsenterede læringspraksis.
Kontekst
Er nævnt tidligere men jeg vælger at præsentere begrebet yderligere: Intet er reversibelt. Intet kan gentages 100 %. D.v.s. at hvis man kunne fastholde en situation i et forsøg i alle dens detaljer (placering, bevægelse, frekvenser, hastigheder, lys, lyd, lugte o.s.v.) så ville de personer som gentog forsøget have erfaringer fra den første gennemførelse og derfor ikke helt “rene” – men forandrede.
Verden er irreversibel. I praksis betyder det, at enhver situation er unik. Hvis en opgave skal løses så bliver løsningen unik – karakteriseret af det særlige tidsinterval, de deltagende personer og deres indbyrdes relationer, den fysiske ramme og de særlige redskaber. I en læringsproces betyder det, at læringen er kontekstuel. Den er påvirket af den unikke situation som er gældende på tidspunktet og derved unik.
For en opgaveløsning gælder eksempelvis, at det er “rigeligt” at udarbejde en 50-70 % plan da man i planlægningstidspunktet ikke kan forudsige konteksten på tidspunktet for opgaveløsningen – og dermed opgaveløsningens reelle krav til de som løser opgaven på tidspunktet.
De personer som konkret sættes til at løse opgaven forholder sig til konteksten med den viden de har på tidspunktet. I fællesskab, og påvirket af situationen og rammerne, udvikler de den fælles løsning som præcis passer på det pågældende tidspunkt.
Du kan ikke bestemme hvad andre skal tænke
Denne opfattelse gør for alvor op med den traditionelle (ind)læringsopfattelse. Her er det forestillingen, at når eleven gentager det som læreren har sagt – så er stoffet indoptaget i eleven. I virkeligheden er gentagelsen blot et udtryk for at eleven kan imitere og gentage. Intet andet. Du kan ikke derfor ikke lære nogen noget. Du kan højst tvinge eller opfordre andre til at gentage.
Indbygget i denne opfattelse ligger også tilgangen til hvordan moderne læring skal håndteres i praksis: Læring kan kun understøttes. Det betyder, at du som lærer eller leder kan præsentere stoffet og derfra kan du stille åbne spørgsmål som får eleven eller medarbejderen til at tænke selv.
Hvordan læringsprocesen ender ved man aldrig. Til gengæld er det min erfaring, at læringsprocesen fortsætter længe efter seancen er slut. Forklaringen er at læringsprocesser hvor eleven understøttes med spørgsmål medfører en så høj hjerneaktivitet, at hjernen fortsætter i høje omdrejninger længe efter – både bevidst og ubevidst.
Du er bare en position
Perspektivet er også beskrevet flere steder ovenfor. Men forståelse og erkendelse af netop det forhold bidrager til en forståelse af, at verden består af lige så mange opfattelser som der er mennekser på jorden. Og alle har en forskellig vinkel på alt. Det betyder at flere sammen bedre kan konstruere en bredere og dybere viden om et emne. Det betyder at alle har ret i forhold til dem selv, samtidigt med at ingen ejer sandheden. Ingen kan derfor påstå at være ejer af det “rigtige”.
Det rigtige eller sandheden opstår kontekstuelt mellem de som sammen løser en given opgave på et givent sted “i sekundet”.
LYT – TÆNK – TAL er elementer i min sociale teknologi: Collaborative Man®.
You need to talk change as if you were the Chief Financial Officer!
To be understood; Chief Innovation Officers should present their innovation initiatives in a hard-core operational manner!
I acknowledged this when attending a splendid lecture about leadership and innovation last week. During the session I reflected about the statement, “Chief Innovations Officers have a tough job convincing the CEO and other top officers in the company about innovation initiatives!” The statement was presented in the context of the financial crisis and some examples were delivered about Chief Innovations Officers that had been fired and innovation departments closed.
My conclusion was derived from the following thoughts:
- All businesses are about making a profit; a profit greater each year.
- Constructing new can seriously level your profit which is why operational minded leaders need the change mindset too. The problem is they have a hard time understanding it. (Just as change minded persons have a hard time understanding operational mindset)
In other words, the hard-core operational discourse dominates all businesses. The discourse is characterized by a positivistic and very practical approach to reality. Values are numbers, structure and systems that support control.
In order to reach in and sort of “balance” operational and change discourse, the Chief Innovation Officer, employees and chiefs from “less operational departments (human resource and organizational development) must learn to speak the operational language. If they do not, they will have less to none impact on decision-making processes within the company.
On the other hand, traditional operational chief officers could help the company (and themselves) trying to understand some of the many change discourses.
I think a more balanced approach (both operational and change) will support a higher and more strategic profit earning.
In a time where change happens al the time and at a faster pace, the ability to create new products are imperative to be at the front of the market and keep up profits.
5.000!
A milestone is reached as my blog site has been visited more than 5.000 times.
Thank you all who has followed my blog on a regular basis.
I will be back soon with a transformed lay out and new categories.
Have a nice summer!













