Jeg er meget opmærksom på hvis jeg tænker, taler eller udviser adfærd, som jeg selv tolker som småborgerligt. Grunden er, at jeg ikke bryder mig om småborgerlighed, fordi den udstiller nogle sider af mennesket, som jeg ikke kan støtte op om.
Dermed ikke sagt, at jeg er renset fuldstændig for småborgerlighed – det er jeg ikke. Jeg indrømmer, at jeg på trods af min opmærksomhed og stadige forsøg på at bekæmpe den opdukkende småborgerlighed, en gang imellem oplever mig selv i gang med at være det jeg inderst inde ikke kan holde ud. Grunden til at jeg en gang imellem går på kompromis er, at jeg ikke orker ikke at befinde mig udenfor ”det normale”. Det betyder unødvendige forstyrrelser for min omverden, som stiller spørgsmål, skaber afstandtagen og løftede øjenbryn til mig og modstand som kan hindre mig i at opnå mine mål i livet og få den ro som jeg ønsker.
Hvad er småborgerlighed?
Jeg sætter småborgerlighed lig med overdreven fokus på det ydre og form, intolerance, snæversyn, smålighed, ignorance, nidkærhed og et tilhørende fravær af nysgerrighed/ønske om at lære/forstå verden bedre.
Fokus på det ydre og form
En overdreven fokus på at hjemmet for alt i verden skal se ryddeligt og rent ud. At møblerne helst skal se dyre ud og helst ligne de møbler, som omgangskredsen har. Når haven bliver plejet og passet. Når bede er klinisk renset for ukrudt. Når græsplænen er klippet og fri for mos. Når skraldet er opmagasineret, så det ikke står og ”ser grimt ud”. Når bilen er vasket og ren; iøvrigt købt for friværdien i huset og helst en Audi, så familien kan vise maksimal økonomisk formåen udadtil. Indadtil tårner ydelser på realkreditlån, boliglån, kassekreditter og forbrugslån sig op og fastlåser familiens manøvrerum de næste mange år frem. Men hvad gør det. Det ser godt ud udefra. ”Godt ud” – set med den nærmeste omkreds øjne.
Jeg oplever ofte, at det overdrevne fokus på det ydre ofte prioriteres over indre balance og afklarethed. Familier stræber fremad i livet med et umiddelbart flot ydre men total uro og kaos indeni. Skide være med det. Bare det hele ser godt ud. Pudset og ”korrekt” villa, køkken, TV, have og bil. Livet leves på det ydre og på bekostning af det indre. Livet er form og uden indhold.
Intolerance
Endnu værre er tilstedeværelsen af intolerance i den småborgerlige levevis. Intolerance som manglende forståelse og accept af andre mennesker og deres meninger eller væremåde. Her tænker du måske på fremmedfjendskhed – det kommer jeg til.
Næ, jeg oplever intolerancen som det nære; familie og venner begrænses i adfærd og italesættelse af livet fordi der gælder helt specielle adfærdsnormer, som ”man bare har at rette sig efter”. Træder man ved siden af, risikerer man at blive frosset ud, blive irettesat eller talt bag ryggen. Altså helt almindelig børnagtig adfærd fordi man ikke passer sig ind i den lokale norm.
Intolerancen er således til stede i vennegrupper, i familier og udpræget i mindre byer – det sidste måske fordi den etniske og sociale forskellighed og omfang er mindre end den er i de større byer.
Så kommer vi til den manglende intolerance overfor ikke etniske danskere. Den eksisterer og er en næsten fast bestanddel af småborgerligheden. Den eksisterer uanset at det drejer sig om 2, 3, 4 eller 5 generations indvandrere eller flygtninge. Uh. De ser mærklige ud. Går i mærkeligt tøj. Spiser mærkelig mad. Lever helt helt anderledes end os danskere!
Problemet her er, at småborgerlige danskere for nemheds skyld ”skærer alle over kam” – så skal der heller ikke her bruges energi på at tænke. Det er det samme alt sammen; den lineære logik er så tyk, at selv den blinde kan føle sig frem: (Eksempelvis) Islamister udøver terror i et asiatisk land => Danmark modtager muslimske indvandrere og flygtninge => Alle muslimske indvandrere og flygtninge er garanteret terrorister! Eller, alle indvandrere og flygtninge udnytter det danske velfærdssystem! (Ja nogen gør. Men det gør formentligt endnu flere af de mange danskere, som også modtager offentlige ydelser! Pointen her er, at det er systemet, det er galt med).
Snæversyn
En anden ærgerlig ingrediens i den småborgerlige tænkning er snæversynet. Snæversyn som en indskrænket og ensidig måde at anskue et emne på. Jeg har det sådan, at vi alle kortvarigt kan være snæversynede. Men så lærer vi noget nyt, flytter os mentalt fordi ser det hele fra en anden vinkel og får et nyt perspektiv på et emne. Problemet er, at småborgerlige danskere ikke flytter sig og ser det fra en anden vinkel. Snæversynet er varigt. Det er jo også det nemmeste for alle. Så skal vi igen ikke tænke yderligere, men blot fastholde vores ikke gennemtænkte og begrænsede billeder af alverdens emner. Svar på det hele – på den halve tid.
Smålighed
Smålighed, der kan defineres som at man ikke giver eller at man ikke under andre ret meget, meget nøjeregnende og pedantisk, herunder overdreven interesse for detaljer og småting. Den smålige dansker passer sit og forventer at alle andre passer deres. Men hvis andre omkring overskrider den usynlige grænse for hvad der er ”tilladt”, så må der skrides ind og de gældende normer må håndhæves.
Småligheden passer som hånd i handske med snæversyn og intolerance. Selv små afvigelser fra det normgivne medfører irritation. Fedt at leve sit liv på den måde. Det kan kun give anledning til mange overlappende irritationer, når ”verden” ikke helt firkantet følger de korrekte levemåder, adfærd og ordvalg. Man kan sige, at den småborgerlige dansker påfører sig uendelige mange irritationer, fordi tolerance grænsen er sat alt for lavt, hvilket uværgeligt medfører at nogen med sikkerhed skrider over. Nå, men så går tiden med det – ligesom arbejdet med at rette kanten af græsplænen.
Nidkærhed
Nidkærhed passer også ”godt” som mental funktion, når det kobles med smålighed og snæversyn. Nidkærhed som nogen der holder meget strengt øje med at noget overholdes, udføres på en bestemt måde, følger bestemte regler eller principper, el.lign.; meget eller overdrevent omhyggelig. Man kan næsten se det for sig ikke: Den småborgerlige dansker, der patruljerer omkring sit domæne af ejendom, mindreværd, uvidenhed, lukkethed og ignorance. Principfast og forudindtaget og parat til at forsvare sin position med den mindste overskridelse (fysisk, mentalt, verbalt eller visuelt).
Lidt som med småligheden sikres, at den småborgerlige dansker konstant er i arbejde for at forsvare og bevare sit rigtige verdensbillede. Målet her er at overholde reglerne. Men kun dem som man selv overholder forstås.
Ignorance parret med fraværet af et ønske om bedre at forstå verden (snæversyn)
Ignorance som uvidende person – en person der ikke ved bedre.
Med ignorancen er nysgerrigheden og åbenheden mod verden helt væk. Den begrænsede og forældede viden, som den småborgerlige lever efter, står fast som det absolutte. Det er både ærgerligt for den småborgerlige og hans omverden. Tænk på al den ny viden som produceres hver dag og som aldrig kommer i brug; viden der kan hjælpe den småborgerlige i hverdagen og i livet generelt. Det hele bliver ”dobbelt så uheldigt” når ignorance kobles på snæversyn: Jeg ved bedst og har valgt at opfatte situationen på denne begrænsede måde!
Konsekvenser af småborgerlighed
Jeg er klar over at mange af de uheldige konsekvenser er åbenlyse i den ovenstående gennemgang. Jeg sammenfatter alligevel herunder og forsøger at se det fra flere niveauer.
Som udgangspunkt kan en småborgerlig person karakteriseres med følgende lidt firkantede udlægning:
- Fokus på ydre og form: Man lever livet på det ydre og på bekostning af det indre. Livet er form og uden indhold.
- Intolerance: Man mangler forståelse og accept af andre mennesker og deres meninger eller væremåde.
- Snæversyn: Man opfatter verden på en indskrænket og ensidig måde.
- Smålighed: Man giver ikke eller under ikke andre ret meget. Man er meget nøjeregnende og pedantisk og har en overdreven interesse for detaljer og småting.
- Nidkær: Man holder meget strengt øje med at noget overholdes, udføres på en bestemt måde, følger bestemte regler eller principper, el.lign.; meget eller overdrevent omhyggelig.
- Ignorance: Man er generelt uvidende og er ikke åben for at lære nyt.
Beskrivelsen af den småborgerlige person er for mig både usympatisk og ærgerlig set i et samfundsperspektiv.
Den småborgerlige lever livet med fokus på at det hele ser perfekt ud og at evt. økonomisk formåen vises på en måde, så det matcher vennekredsens smag for biler, køkken, møbler etc. Du bryder dig generelt ikke om mennesker som er anderledes end dig, med mindre at de på overfladen repræsenterer mere økonomisk formåen og succes end dig selv. Du har en begrænset viden om verden omkring og ønsker ikke at udvide din horisont og lære nyt. Du er nemlig bange for at tabe anseelse og ydre værdi pga ikke at have styr på et emne; hertil er du ikke klar over, at værditabet er kortvarigt, indtil du har lært det nye. Du har ikke modet til at tænke nyt eller prøve noget andet. Du sikrer, at du altid får mest ud af enhver situation og tænker kun på at øge værdien af dit udtryk i forhold til omverdenen. Det betyder, at du bruger de få regler (officielle som uofficielle) som du kender til og sikrer at alle i din nærhed overholder disse – så andre ikke skaffer sig ”ikke berettiget” værdi, som du kunne have fået.
Din småborgerlige adfærd betyder, at du bidrager til at fastholde dig selv, din familie og omgangskreds i en ånds- og videnforladt verden/verdensopfattelse. Du understøtter og nærer grobund for fremmedhad og modstand mod alt der ikke er som dig. Du bidrager til at fastholde den sociale arv og hjælper dermed ikke de næste generationer bedre på vej i social, intelligent og økonomiske levevis.
For den nysgerrige kan de politiske konsekvenser af småborgerlighed bla. læses i Mads Holgers artikel “Småborgerligheden er desværre blevet legitim i vores kultur” (Berlingske 15. maj 2015).
(Pics from Pixabay.com)
Collaborativeman 
Posted on July 23, 2015
0